Børn har sådan en dejlig logisk måde at opfatte og forstå tingene
på. Mine børn kan ikke huske jeg nogensinde har gået helt normalt. Min datter var 1 år, da jeg blev syg og hendes lillebror var stadig i
maven. Så for dem er det jo normalt, at deres mor ikke kan løbe og hoppe eller gå ordentligt.
Da min datter var mindre snakkede hun ret ofte om, at mors ben var dumme og derfor
ikke virkede så godt. Hun var helt med på, at jeg fik noget medicin så jeg måske kunne
få det bedre. For sådan hænger det jo sammen når nogen er syg. De får medicin, de bliver bedre…..
Logik! I hvert fald for en lille pige. Nu er hun 10 år men stiller stadig spørgsmål om sclerosen. De er bare anderledes nu, spørgsmålene.
Jeg tror hun var omkring 4 år, da hun en morgen under morgenmaden proklamerede:
"Mor, nu ved jeg hvorfor du ikke kan løbe, Det er fordi dine
ben er bløde."
"Mærk selv."
Så vi mærkede mine ben og ja, de var sørme bløde mine ben.
"Mærk mine mor, de er helt
hårde. Det er derfor jeg kan løbe så hurtigt."
Logik for en lille pige på 4 år.
Hun mente også dengang, at når nu hendes ben engang blev bløde ligesom mine, så havde hun alligevel løbet nok og ville ikke savne det.
Ligesom jeg ikke savner at løbe. For jeg var alligevel aldrig en fan af at løbe inden sclerosen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar