Jeg skriver om livet med sclerose. Jeg kigger tilbage på årene med sclerosen og lidt fremad. En slags dagtids/nutids dagbog kan du vel kalde det.

21. maj 2017

Pseudo attack viste jeg ikke hvad var/er

Men det gør jeg så nu. Da vi ankom til England i påsken, var alle syge med virusser af en art. The tween kastede op for første gang nogensinde. Manden var nede Sådan helt i 24 timer. Mindstemanden kastede op 7 gange og pludselig var det mig. Ingen appetit i 2 dage, fysisk helt udmattet og uduelige. 4 dage senere kørte vi hjem til Danmark igen og egentlig var jeg ok. Fik endnu en virus, forkølelse en men var ok fysisk sådan da. Jeg kunne køre bil, handle og havde appetit. Hmm, hvad der så skete ved vi ikke helt men mine arme(plejer ikke at fejle noget)virkede ikke ordentligt, jeg er nødt til at min rolator indenfor og jeg kan ikke køre bil pt. Var ude og få medicin i sidste uge og fik lov, at se en neurolog. Han tjekkede mig på kryds og tværs men kunne kun sige, det mest sandsynligt er et psuedo(noget med min krop nærmest er gået i panik)attack og de kan tage tid. Boo... Manden og jeg har aldrig hørt om det før. Men nu må vi jo så finde  os i det og livet/dagligdagen ændres og går videre. Men nu er ungerne næsten 10 og 12 år. Det gør det nemmere end for 10 år siden, da de var babyer.
Nå, bare en opdatering om hvorfor jeg ikke er så aktiv.
Go' søndag og næste uge er kun 3 dage lang.

4 kommentarer:

  1. Æv med armene, når de drille er meget svært.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtig træls også fordi jeg ikke er vant til det. Men vi kommer ud på den anden side. Det skal vi....

      Slet
    2. Selvfølgelig gør I det

      Slet