Jeg skriver om livet med sclerose. Jeg kigger tilbage på årene med sclerosen og lidt fremad. En slags dagtids/nutids dagbog kan du vel kalde det.

13. juni 2016

En skillevej

Nogle gange står vi ved en skillevej, hvor det er en selv der vælger hvilken vej vi vil tage. Andre gange vælger livet vejen for en og vi får ikke selv lov til at vælge…. 
Når livet vælger for en påvirker det, det næste valg vi selv tager.
Som for vores lille familie blev valget efter, at livet havde taget et valg for os, et valg jeg ikke tror vi havde valgt hvis livet ikke havde ændret retning. Livet valgte for mig, da det valgte at jeg skulle have sclerose. Jeg valgte selv at flytte tilbage til Danmark. Min mand og jeg snakkede om det i weekenden, om det kunne være interessant at se hvilken retning ens liv ville have taget, hvis livet ikke havde valgt jeg skulle have sclerose.
Ville vi stadig have boet i London?
Hvis ja, ville min mand så stadig have arbejdet i forsikrings branchen?
Ville prinsessen så have elsket 6 klasse, som hun jo så ville have gået i, ligeså meget som hun elsker sin 4 klasse nu??
Ville den lille mand så have taget skolestarten lige så fantastisk, hvis han var startet som 4 årig for 4 år siden hvilket jo ville have været tilfældet??
Interessante spørgsmål som vi hyggede os med at besvare mens vi nød solen i haven og den lille mand hoppede glad rundt på trampolinen.
Der kommer muligvis tider i fremtiden, hvor det er livet der tager valget for os men der kommer helt sikkert gange, hvor vi selv skal tage valget når vi står ved en skillevej. Valg der så vil forme den videre vej i livet.
Hvor stopper ens egne valg i livet og hvor starter de valg, livet tager for en?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar