Jeg skriver om livet med sclerose. Jeg kigger tilbage på årene med sclerosen og lidt fremad. En slags dagtids/nutids dagbog kan du vel kalde det.
16. august 2016
Det er jeg så endnu bedre til nu! At tage i mod den hjælp jeg tilbydes
Den lille mand og prinsessen er lige startet i 3 og 5 klasse. Wow jeg kan ikke helt forstå det er der vi er! Den lille mand bliver 9 år på søndag. 9ÅR!!! Det vil sige, at sclerosen også har 9 års jubilæum i min krop. Jeg aflevere stadig min nu 'store' børn i skolen. Jeg må ikke gå med ind mere. De er begge alt for store til det, siger de! Så jeg sætter dem af, får et knus og kys (det tillader de dog stadig) ved siden af bilen og vinker. Sådan var det ikke da de var små. Her er en lille historie fra dengang.
‘Ællingerne’ er lige startet på prinsessens skole. Ællingerne er førskolebørnene og de starter op i marts. Pludselig er vi dobbelt så mange forældre om morgen, der afleverer vores små poder. En masse nye ansigter at sige go’ morgen til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
godt gået
SvarSletdet kan være svært at tage i mod hjælp, eller bede om den, men det er jo egentlig en styrke at kende sine begrænsninger og lade andre hjælpe når der er behov. Hvis flere så bare kunne være som den søde mor, du fortæller om.
Ja, det kan være svært. Så sent som i går bad jeg om hjælp. Var til forældremøde og kaffen stod lidt væk fra, hvor jeg sad. Jeg spurgte en mor, om ikke hun ville være sød at tage en kop kaffe til mig. Og selvfølgelig ville hun det:)
Slet